I forholdet… ‘undgå ballade’ rutiner

 

Dengang M og jeg gik fra hinanden, var det faktisk ham der trak stikket. Han meldte ud at han var ved at blive bims i hovedet af at være så jaloux.

Når han kom hjem om aftenen efter arbejde havde jeg i mit hoved altid forberedt mig på samtlige scenarier der kunne forekomme, afhængigt at hvilket humør han var i. Humøret spottede jeg ved første øjekast, og agerede derefter.

Men generelt for alle slags humørtyper han måtte have gjaldt det samme, i forhold til min forberedelse til hans hjemkomst;

Min tlf var på lydløs, samt cleanet for sms samtaler med veninder, som han kunne misforstå. Han ville nemlig tjekke min tlf hvis han fik muligheden for det. Han havde desuden en regel om at jeg ikke måtte få sms’er eller opkald efter kl. 21. Han ville have at jeg skulle fortælle mine venner og familie at de ikke skulle kontakte mig efter det tidspunkt. Jeg sagde altid som svar, at jeg ikke havde tænkt mig at ‘opdrage’ på andre mennesker – hvornår jeg svarede dem, var jo så mit valg. Og det valgte jeg jo så at lade være med efter kl. 21…for at undgå balladen.

På et tidspunkt spillede jeg meget Wordfeud, især med min kusine, som også er sygeplejerske. Hun kunne godt finde på at sende ord når hun havde nattevagt. Og hvis jeg uheldigvis ikke havde fået slået vibratoren fra på tlf og den vibrerede om natten pga spillet, så lå M vågen resten af natten. For HVEM skrev til mig om natten? Hvad var det jeg skjulte?

Sådan en brummelyd om natten medførte forlængede afhøringer og selvfølgelig ekstra ret til at gennemtjekke min tlf, for at være sikker på det virkelig var pga et spil at den vibrerede midt om natten.

Jeg havde desuden lagt vores to lange tæpper i gangen så de flugtede med hinanden, for det var en ting han godt kunne finde på at kommentere på så snart han trådte ind af døren. ‘Hvorfor ligger du ikke tæpperne lige?’  Jeg svarede som regel ikke – men inden i mit hoved tænkte jeg altid ‘hvorfor fanden retter du dem ikke bare selv – du står jo lige ovenpå dem’. Det gjorde han selvfølgelig aldrig.

Opvaskemaskinen var altid tømt. For hvis ikke der var plads til hans beskidte glas når han havde brugt dem – blev det også kommenteret, og den næste uge ville han ikke engang gide tjekke om der var plads, så blev alt beskidt service bare stillet ved vasken – og så skulle jeg jo så rydde det op.

Jeg brugte altid det meste af tiden, mens børnene var vågne med at rydde op efter dem, samt selvfølgelig rydde op, så snart de var lagt i seng. Hyggetid med børnene var der ikke så meget af, for jeg magtede ikke at høre på at han brokkede sig over vi rodede.

Min tålmodighed med børnene var også noget begrænset, da jeg var sammen med M. For ubevidst lod jeg jo min egen frustration gå ud over dem. Jeg kan huske at jeg ret ofte, for børnene, havde fuldstændig uforudsete vredesudbrud. De vidste aldrig helt hvor de havde mig :(

Heldigvis er det 100% modsat nu. De ved hvor de har mig – de ved de er det vigtigste i mit liv. Og vredesudbruddene  er nærmest ikke eksisterende, de kommer kun når de, børnene, virkelig har presset citronen – og det tænker jeg er rimelig normalt :)

FacebookTwitterGoogle+TumblrBlogger PostEmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>