Post forhold #1

Er endelig begyndt at føle at jeg er ved at være ligeglad med Morten og hvad han tænker og mener om ting i mit liv – hurra for mig! Det har også kun taget 3 år!

Er til gengæld blevet så ligeglad så jeg tænker jeg skal til at passe på hvad jeg siger til børnene om ham.

Indtil nu har jeg hele tiden holdt hånden over ham. Bildt børnene rosenrøde forklaringer ind om hvorfor far ‘hellere’ ville arbejde en at være sammen med dem, og hvorfor vi i sin tid gik fra hinanden.

Men har erfaret at de jo godt kan mærke at de historier jeg fortæller og det de selv oplever ikke stemmer overens. Talte med min psykolog i går om det, og hun fortæller at man godt kan komme til at ‘sælge’ børnene og deres følelser fordi man tænker det er bedst kun at forklare tingene positivt.

At det også nogle gange er okay at sige sandheden, eller en blødere form af sandheden, til børnene, for ellers vil de føle at de følelser de selv render rundt med er forkerte og vil derfor få en forkert sammensætning af de følelser de har om en given person eller situation og de input de får fra omverdenen.

Faktisk lidt svært at forklare. Lad os sige at et barn er blevet misbrugt og hader misbrugeren, men omverdenen bliver ved med at fortælle barnet at misbrugeren er verdens dejligste person – så opstår der et mismatch i følelser og input hos barnet. Hvad skal de stole på? Deres egen intuition eller det de får at vide…

Så jeg er begyndt at være mere ærlig over mine børn, eller mest min store pige på 9 år. Men kan godt mærke jeg skal passe på ikke at komme til at blive den der bitre forældre som prøver at præge sine børn…

Min datter kom for lidt tid siden og spurgte mig hvorfor vores deleordning hed 9/5. Jeg fortalte at det var fordi drengene stadig var så små, og det var bedst for dem alle tre at have en fast base osv. Hvorefter hun siger til mig at far har sagt at grundet til at vi deler 9/5, er fordi jeg gerne vil have børnepenge….

!!!!!!!!!!!!!!!!!

Fuck hvor blev jeg pissed!

Måtte ned i knæ foran hende og kigge hende dybt i øjnene og spørge hende om hun virkelig troede på at jeg kun havde dem (børnene) i 9 dage, fordi jeg så fik flere penge? Om ikke hun troede at det var fordi jeg elskede dem overalt på jorden og kun ønskede det bedste for dem?

Hun måtte indrømme at: jo det troede hun da egentlig også mest på.

Jeg brugte det meste af den dag på at forsikre hende om at det intet havde med penge at gøre, samt at fortælle hende om alle de udgifter der var forbundet med at have børn. Og jeg gav muligvis også lidt retur til M, ved at forklare hende hvor lidt han egentlig betalte ift hvor mange udgifter der ellers var.

Det er så siden den dag at jeg har haft lidt svært ved at filtrere i det jeg siger til dem.

M har fx altid sagt at børnene aldrig måtte køre i små biler, for hvis de kom med i en ulykke, så vil de små biler nemmer blive fuldstændig krøllet sammen end hvis de er i større biler. Jeg nævnte for noget tid at jeg overvejede at skifte min lidt store ikke økonomiske bil ud med en lidt mindre model, og M’s kommentar til det, var at hvis jeg købte en lille bil, ville han komme og smadre den før jeg kunne komme ud og køre i den, for hans børn skulle ikke køre rundt i en lille bil.

Det sjove er så, at hans nuværende kæreste lige har købt ny bil, og han har været med til at bidrage til udbetalingen. Hun skal have en Fiat500 – det er vel nok omtrent en af de mindste biler, der kører rundt på vejene i øjeblikket. Og der er jeg så kommet til at sige til både min datter og drengene at sådan en lille bil er jo også ganske fin, det er bare super ærgeligt at far ikke vil have at I kører i sådan en lille bil. Det har de jo så sjovt nok undret sig over, og så har jeg fortalt dem det som det er, at far har truet med at smadre en evt lille bil jeg ville anskaffe mig, fordi de ikke måtte køre i den. Min datter siger så; jamen du havde da en mindre bil på et tidspunkt dengang I stadig var sammen, og ja det havde jeg, en lille C1, den er dog lidt større end Fiat500’eren, men stadig en lille bil. ‘Den måtte vi da gerne køre i’ siger hun. ‘Hvorfor måtte vi så det dengang?’

Hvorefter jeg svarer at det er fordi din far er dobbeltmoralsk.

Og så måtte jeg jo så forklare hvad det betød…

Jeg magter ikke rigtig at holde hånden over ham mere… han fortjener det ikke… men skal have fundet balancen mellem at svine ham til, og komme med sandheder børnene kan håndtere, uden at det går ud over dem….

 

FacebookTwitterGoogle+TumblrBlogger PostEmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>